Mange hundeejere har hørt det: “Din hund prøver at bestemme” eller “Du skal vise, hvem der er alfaen.” Men i virkeligheden bygger denne opfattelse på gamle, misforståede studier af ulve i fangenskab. Nye undersøgelser af vilde ulve og hundes adfærd viser, at dominans ikke fungerer, som vi engang troede – og at det ofte gør mere skade end gavn at tænke i “magtkampe” med sin hund.
Den oprindelige forfatter af disse studier har i øvrigt forsøgt flere gange at trække “dominans-teorien” tilbage, efter at have studeret ulve, der lever i deres naturlige habitat, men desværre er begrebet så udbredt i hundetræningskredse verden over, at det er en umulighed.
Hvad betyder dominans egentlig?
Dominans i naturen handler om adgang til ressourcer: mad, sovested, parring osv. Det er ikke et udtryk for, at en hund vil kontrollere dig eller “tage magten over hjemmet”. Hunde er opportunister: de handler ud fra, hvad der giver dem noget positivt eller forhindrer noget ubehageligt.
Når hunde presser sig foran i døren, hopper op, eller spiser først, er det ikke planlagt oprør – det er adfærd, der virker her og nu.
Hvorfor myten skader vores hunde
At tro på dominans kan føre til unødvendig straf og magtkampe. Eksempler:
- Hunde bliver irettesat for at gø, trække i snor eller stjæle børnenes legetøj – men problemet var forventningsglæde, stress, frygt eller frustration.
- Straf skaber usikkerhed og mistillid, og i værste fald kan det eskalere til aggressiv adfærd.
- Relationen mellem hund og ejer bliver præget af frygt, ikke samarbejde.
Med andre ord: det, vi kalder “trods” eller “magtspil”, er ofte signaler om behov eller direkte kommunikation fra vores hund til os, som vi overser.
Positiv træning – hvorfor det virker bedre
Hunde lærer bedst (præcis ligesom børn og voksne), når de er trygge og forstår, hvad der forventes af dem. Positiv træning betyder ikke, at hunden bestemmer, men at du viser den, hvilken adfærd du ønsker mere af og altså belønner.
- Beløn ønsket adfærd: ros, godbidder, leg eller kontakt.
- Brug timing: beløn med det samme, så hunden forstår sammenhængen.
- Skab små succesoplevelser: del øvelserne op i overskuelige trin.
Når hunden oplever, at samarbejde betaler sig, bliver den mere motiveret og tryg. Og altså nemmere at få til at gøre det du gerne vil: f.eks ligge i kurven, når ungerne løber rundt.
Praktiske eksempler
- Hunden hopper op – i stedet for at skælde ud, så vær på forkant og kæl med hunden inden den hopper op.
- Hunden trækker i snoren – lær den gradvist at gå pænt ved siden af dig med belønning, i stedet for at bruge hård korrigering. Træn på hjemturen i stedet for når I påbegynder turen og din hund er ellevild for at komme ud (og i øvrigt også skal på toilettet og dermed ikke er trænbar).
- Hund og barn interagerer – hvis hunden bliver træt eller giver signaler, respekter pausezone, fremfor at tvinge fortsat interaktion.
Konklusion
Dominans som begreb er opstået udfri teorier om ulve i fangenskab. Jeg gentager lige: ulve i fangenskab.
Din hund er ikke en ulv. Din hund er en hund. Den lever ikke i en flok med egen art. Den lever med dig og din familie. I taler ikke samme sprog. Og din hund er ikke ude på at stjæle dankortet, overtage verdensherredømmet fordi den sover i din seng eller skrive manifestet “Hvordan jeg bliver leder af flokken” fordi den gik først ud ad døren.
At forstå hundens følelser og handle ud fra empati og belønning giver bedre relation, mindre stress og mere samarbejdsvillig adfærd. Når vi slipper ideen om magtkampe, åbner vi for et partnerskab, hvor både hund og ejer trives.
