Aggression hos hunde er et af de mest misforståede adfærdsområder. Mange ejere ser knurren, udfald i snoren, snappen og tænker: “Min hund er agressiv eller kender ikke sin plads i hierakiet”. Men sandheden er langt mere nuanceret: aggression er primært kommunikation og selvbeskyttelse.
Hvorfor opstår aggression?
- Frygt: Frygt er den hyppigste årsag. Hunden føler sig truet og vil beskytte sig selv. Frygten kan være for mennesker, andre hunde, bestemte situationer eller genstande.
- Smerte eller sygdom: En hund, der oplever fysisk ubehag, reagerer ofte aggressivt for at undgå yderligere smerte. Selv milde smerter kan udløse pludselige reaktioner.
- Ressourceforsvar: Mad, legetøj, sovested eller yndlingsplads i sofaen kan udløse aggression. Hunden vil sikre sig adgang til noget, den vurderer som værdifuldt.
- Overstimulering: Nogle hunde tåler kun et vist niveau af indtryk, og når det overstiges, kan de reagere aggressivt hvis de forstyrres.
- Stress og frustration: Lange gåture, manglende mental stimulering eller uforudsigelige omgivelser kan gøre hunden mere reaktiv.
Tegn på forestående aggression
Før en hund fysisk reagerer, sender den ofte mange kropslige signaler:
- Smasken, kigger væk, lav kropsholdning, “whale-eyes” (når du kan se det hvide i øjnene)
- Knurren, lav knurren, blottede tænder
- Stiv kropsholdning, stiv hale, rejst pels
- Blik, hvor hunden stirrer intenst
- Hunden “fryser”
- Ører tilbage, hovedet lidt nedad
- Forsøg på at flygte eller advarende kropssprog
At kunne aflæse disse signaler er nøglen til at stoppe en konflikt, før den eskalerer.

Sådan kan du hjælpe
- Respektér signalerne – stop situationen, før hunden reagerer fysisk.
- Hold afstand – lad hunden trække sig tilbage og genvinde roen.
- Gradvis træning – brug desensibilisering og kontrabetingning: udsæt hunden for triggers i kontrollerede omgivelser og beløn rolig adfærd.
- Mental stimulering – puslespil, søgelege og målrettet træning reducerer stress og frustration.
- Professionel hjælp – en adfærdsrådgiver kan lave en sikker og individuel plan.
Aggression er ikke tegn på dårlig opdragelse – det er et signal om behov, og når vi reagerer med forståelse fremfor straf, kan vi forebygge konflikter og hjælpe hunden til roligere reaktioner.