Ann-Louise Mogensen

Jeg har siden barnsben været omgivet af hunde, og jeg startede med at træne min første hund, da jeg var ca. 12 år.

Jeg har pt. 2 skønne hunde, og vi elsker at træne og have det sjovt sammen. Vi træner mange grene af hundesport, bla. Nose Work, rally, tricks/færdighedsprøver og så går vi hver søndag i hundesprogskole.

Jeg træner efter positive metoder, og jeg stiler efter at min hund selv søger min kontakt og gerne vil arbejde med mig, fordi den syntes det er sjovt. Jeg elsker samarbejdet mellem hund og fører, og se hvordan små justeringer kan give store forandringer.

 

C0C1270C-3D8F-4522-862D-7321F4F6A4C1.JPG
71643831_10217195363528455_1413997839087828992_n.jpg

Min rally-/tricktræning varierer gerne mellem seriøse, koncentrerede øvelser blandet med sjov og ballade øvelser, som styrker samarbejdet og skaber gejst og glæde hos både hund og fører.

Træning skal være sjovt, og jo større smil og mere logrende hale jo bedre. Jeg elsker at se fremskridtet og fejre de små sejre, samt arbejde med de udfordringer, som man kan støde på undervejs i træningen. Jeg nørder gerne med de enkelte øvelser, for at få dem på plads. Min filosofi er, at kan man de enkelte øvelser, så er der ingen problemer i at kæde det sammen i et flow, når der skal gåes en komplet rally bane.

Jeg går til rallykonkurrencer med min blandingshund Luna, som også træner færdighedsprøverne og Nose Work. Arti, min Jack Russell Terrier, bruger jeg til Nose Work - han synes, det der lydighed er alt for kedeligt.