DINE INSTRUKTØRER PÅ POWERDOGS NOSE WORK UDDANNELSE

Lær mere om dine instruktører og hvordan de er dygtige på hver deres felt

Stine Lerche-Vestergaard

Indehaver PowerDog Hundetræning

Ser det unikke mellem dig og din hund.

Jeg er uddannet dyrepasser samt hundeinstruktør og har levet af at træne hund siden 2015.

Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med dyr, men det var igennem min uddannelse til dyrepasser, at jeg virkelig fik øjnene op for hvordan positiv forstærkning virkelig giver dyrene mulighed for at træne med på deres præmisser. Og hvordan vi kan give dyrene kontrol over deres eget liv. 

MSP_6496-edited
20220801-AE1I3413-2-Edit

Nose Work

Jeg blev introduceret til NW i 2016 og har deltaget på mange kurser og trænet ugentligt med andre NW entusiaster. 

Jeg er vild med de små detaljer i NW, og den samhørighed som fører og hund ofte oplever, når de er kommet i gag med sporten.

Det at sporten er for alle tiltaler mig personligt, fordi jeg selv har hunde med forskellige temperamenter. Der er så mange små finurligheder i NW at arbejde med. Jeg elsker at lære den umotiverede hund at få fart på og den højaktive hund at søge fra starten.

Tina Hougaard  

Indehaver PowerDog Hundetræning

Nærværende underviser med en evne til at se dig, for den du er.

Jeg er professionel instruktør med speciale i at undervise mennesker. Jeg er fascineret af relationer og hvordan vi som mennesker spejler os selv i relationen med vores hund.

Jeg holder kurser og foredrag, afholder online hundetræning, hjælper fortvivlede hundeejere via adfærdsbehandlinger og så har jeg en særlig kærlighed til Nose Work, som jeg underviser i.

Min passion er, at hjælpe dig med at finde din power og udvikle den til at være den instruktør, som kun du kan være. Jeg ønsker, at du skal forlade vores uddannelse med alle redskaberne til at være faglig dygtig på dit felt.

_MG_7436-3
500AB414-BCF7-47EE-ACBD-A25DA8F3A0EC

Nose Work

Nose Work vandt mit hjerte da jeg blev introduceret til sporten i 2016. På daværende tidspunkt havde jeg en frygtsom og reaktiv hund, som blomstrede med NW.

Herefter har jeg specialiseret mig i sporten og været på utallige kurser, foredrag og workshops. Jeg kombinerer min viden fra mine andre uddannelser, kendskab til andre sportsgrene og indlæringsformer og blander det hele ned til en god kop blandet teori og praktisk træning kombineret med min viden om NW.

Jeg elsker tekniktræning og tænker meget gerne i nye, kreative baner med hunde, som af den ene eller anden årsag har svært ved en øvelse eller mister motivationen. At tænke ud af boksen er én af mine forcer.

Udover at være dygtig til at undervise i Nose Work, så er min kompetence helt sikkert at få ekvipagen til at shine sammen!

Julie Kræmmer

Instruktør hos PowerDog og underviser hos DKK

Julie underviser på vores uddannelse i læringsteori, som nydeligt bindes sammen med Nose Work. Vi er vilde med at kunne byde hende velkommen i år på vores uddannelse, da hun bare er så skrap på det her område.

Et af Julies store interesseområder at arbejde med, hvordan vi bedst muligt formidler et budskab til vores hunde og teori og praksis går hånd i hånd.

Julie har undervist i indlæringsteori i mange år på DKKs instruktøruddannelser, og synes både, at det er spændende, og  vigtigt at forstå teorierne bag, hvordan vores hunde lærer – især når vi underviser andre hundeførere. Det er Julies mission at give dig en værktøjskasse fuld af metoder, samtidigt forståelsen for de fordele og ulemper ved de valg, vi træffer i vores træning af hundene.

Uanset hvad vi laver med vores hunde, er indlæringsteori relevant, og det behøver ikke at være tørt og kedeligt. Det kan nemlig løftes direkte med over i den praktiske træning, som vi laver med vores hunde, så vi dér kan se effekten.

281728218_10158453867166716_7403541571505691613_n
90790784_113931543584095_2130956081269047296_n

Birgitte Lauritzen 

Amarok Hundetræning

Birgitte har trænet sprængstofhunde i Angola, Tanzania og Afghanistan. 

I dag tilbyder hun uddannelse af hunde og hundeførere til specialsøg via en virkelig spændende og fyldestgørende specialssøgsuddannelse.

Birgitte er mega dygtig til færtvandring og temabaserede kurser, og derfor er vi vilde med at have hende med på vores uddannelse.