Begynder Basis, onsdag

Instruktør: Tina Bjerre

Begynder Basis er holdet for dig, der vil have viden og redskaber til at forbedre samarbejdet med din hund under jagttræning. Måske drømmer du om at komme på prøve eller jagt med din hund, og har derfor brug for, at arbejde med introduktion til basisøvelser og få den grundlæggende forståelse og viden i både teori og praksis.  

Vi har derfor fokus på at arbejde med:

  • Basis-lydighed og kontakt med din hund under arbejdet.
  • Ro på post, arbejder med forstyrrelser af bl.a. andre hund samt hjemkald funderet på samarbejdet mellem fører og hund
  • Apportering, søg og dirigering påbegyndes. Vi kobler teori med praksis; hvad skal øvelserne bruges til, hvorfor og hvordan.
  • Individuel vejledning til hvad DU skal være opmærksom på når du arbejder med DIN hunds uddannelse.
  • At du får trænet øvelserne hjemme mellem alle træningslektionerne.


Holdet er for dig, der:

  • Gerne vil se om din hund – og du selv, ku’ ha interesse i jagttræning og derfor ønsker mere indsigt i dette.
  • Har problemer med hjemkald – dvs. løber din hund væk fra dig, når du kalder på den.
  • Har en hund, der aldrig har trænet på dummy ELLER har problemer med at hunden ikke vil tage dummy.
  • Der har en meget glad (og lidt fræk) hund af jagthunderace som du gerne vil ha’ hjælp til at håndtere.
  • Ønsker hjælp til at lære din hund ro og fokus under udførelse af øvelser og under arbejde.

  

Dato: onsdage 5/8, 12/8, 19/8, 26/8, 2/9 og 9/9 (reservér d. 10/9 i tilfælde af ekstra træning, ved aflysning fra instruktørens side).

Tid: 16.30 - 17.30 ( OBS! 26/8, 2/9 samt 9/9 rykkes træningen til kl. 16.00 - 17.00)

Sted: Solrød


Har du en hund der stresses voldsomt under arbejde eller i samvær med andre hunde – dermed mangler grundlæggende ro og kontakt til sin fører, anbefales du at læser mere under ”supplementstræning”.

Dressur Weimaraner