Nose Work temadag i Searchhouse

Instruktør: Stine & Tina

Mandag d. 19 oktober kl. 18 - 21.00 giver vi den gas med høje og utilgængelige kilder.

Denne aften er der kun fokus på høje og utilgængelige kilder. De to temaer går godt i spænd, da de minder om hinanden i træningen.

Vi starter med kort teori om, hvad vi som fører skal have fokus på i træningen af især de her kilder, hvordan vi får mere adfærd/markering fra hundene på kilderne, og hvad der gør hundene i stand til at løse de konkrete problemstillinger i med både høje og utilgængelige søg (som både kan være dybe, lave eller på anden vis utilgængelige). Der er naturligvis også nogen problemløsning i de her søg, og det adresserer vi, men har du lyst til at gå i dybden med problemløsning, så kommer der en temadag med problemløsning som hovedemne. 

Vi arbejder ud fra et koncept om at hundene skal have succes og samtidigt udvikle sig og udfordres. Det er en særlig kunst i Nose Work at udfordre uden at frustrere hundene. 

Da vi er i Searchhouse er der automatisk også miljøpåvirkninger i søgeområderne, som vil udfordre nogle af hundene mere end andre. 

Kurset er for alle hunde, som kan søge på ren lavendel.

Der er kun én hund på ad gangen, og det forventes derfor at din hund kan være i bilen, eller at du står udenfor med den, når den ikke er på. Dette for at give ro og plads til den hund der skal arbejde. Når vi er to instruktører, deles Searchhouse i 2 opdelte områder, og der er altså to arbejdende hunde ad gangen. De to hunde kan dog ikke se eller nærme sig hinanden. 

Dine instruktører denne aften er Stine Lerche-Vestergaard & Tina Hougaard

Adressen er Skamstrupvej 13, 4440 Mørkøv.

shutterstock_652582438.jpg