NW1 konkurrencetræning

Instruktør: Stine Lerche-Vestergaard & Tina Hougaard

Træningskonkurrence for klasse 1 ekvipager.

Har du lyst og mod på en træningskonkurrence, hvor du får sparring og feedback efter hvert moment, så du ved hvad du skal træne videre på, inden du skal i gang med de officielle konkurrencer? Eller er du allerede i gang med at konkurrere og har brug for mere konkurrence træning eller at få afpudset formen? Så har du muligheden for det over 3 gange.

Vi har meget erfaring I at gå til konkurrencer, især i Nose Work. Det sammenholdt med vores forskellige kompetencer indenfor praktisk træning med hunde og personlig udvikling af hundeførere giver dig den bedste pakkeløsning her hos PowerDog.

Den første gang afholdes der teori, med vægt på:

  • Den mentale forberedelse af hundeføreren.
  • Hvordan du bedst muligt planlægger dit søg til en konkurrence.
  • Hvordan bruger du tiden optimalt, og hvordan forholder du dig, hvis hunden ikke lige gør som den plejer?

Alle tre træningsgange har fokus på at forberede jer som ekvipage på Nose Work konkurrencerne: 

  • Det vægtes, at I får sparring og feedback som I kan bruge til fremtidig brug ifh. træning og konkurrencer.
    • Derfor må der også påregnes lidt ekstra ventetid.
  • Vi ønsker, at der er tid til feedback og at lære noget af de andre ekvipager, da vi synes, at det er noget af dét vi lærer mest af i Nose Work.
  • Vi gennemgår alle fire momenter over de tre træningsgange, men du kan ikke forvente alle fire momenter hver gang.
  • Alle søg bliver optaget, og lagt op på en lukket side, som kun du og dine medkursister har adgang til. Videoerne kan du bruge til at blive endnu klogere på jer som ekvipage, så du kan sammenholde vores feedback med videoen.

KØRETØJSSØG

Har du mulighed for at stille et køretøj til rådighed? Vi vil gerne give mulighed for at søge på forskellige køretøjer, men det kræver at I hjælper os. Stiller du du f.eks. din bil til rådighed, sørger vi for at køretøjssøget bliver taget som det første, så du kan sætte din hund i bilen igen. Skriv i feltet ved betaling, om du kan stille et køretøj til rådighed, og hvilken dato. 


Det praktiske
Træning over 3 gange
30. oktober kl. 17:30 - 20.30 - SearchHouse - Skamstrupvej 13, 4440 Mørkøv
30. november kl. 17:30 - 20:00 - SearchHouse - Skamstrupvej 13, 4440 Mørkøv
8 januar kl. 17:30 - 20.00 - Erhvervsparken 1, 4621 Gadstrup

Forudsætning for deltagelse: Din hund skal være på ren lavendel.

Der er kun plads til 8 ekvipager med hund, og vi er 2 instruktører på alle 3 gange.*
*Ved 5 deltagere eller mindre vil der kun være en instruktør tilstede.

Instruktører: Stine og Tina

 Stine Lerche Vestergaard PowerDog   Tina Hougaard PowerDog

20200819-AE1I4739-2.jpg