Nose Work Temadag: Forstyrrelsesdufte

Instruktør: Julie Kræmmer

Træning med forstyrrelser bidrager til en endnu mere duftsikker hund, uanset om du er på Klasse 1, 2 eller 3-niveau. Forstyrrelser kan findes i alle miljøer og er du konkurrenceudøver, kan du opleve udlagte forstyrrelser fra Klasse 2.

I den daglige Nose Work-træning er det naturligt at opleve, at hunden slår ud på forskellige dufte, og kender du ikke målduftens placering, kan det være svært at tolke, om hundens interesse for lige den kasse eller plet skyldes en forstyrrelse eller selve målduften. Forstyrrelsestræning går derfor hånd i hånd med is i maven og markeringstræning.

På denne dag træner vi specifikt på færdigheden i at vælge målduften til frem for en forstyrrelse. Vi zoomer ind på hundens søgemønster for at se, hvornår hunden registrerer en "fremmed" fært og hvornår hunden identificerer og markerer selve målduften. 

Niveauet på dette kursus er fra Klasse 1 og over.

Kurset vil forløbe ved at vi først arbejder i et setup med detaljesøg og få forstyrrelser, som gradvist øges. Herefter bevæger vi os ud i forskellige søgeområder, hvor der er udlagt forstyrrelser. Du bestemmer selv, om du vil tage nogle af områderne uden at kende målduftens placering.

Målduften på dagen vil være lavendel. 


Det øvrige praktiske:

Kurset afholdes fredag den 30. april (Store Bededag) kl. 10-13.

Kurset afholdes i Ringsted. Nærmere sted følger.

Der er plads til 6 ekvipager på kurset.

Det er en forudsætning at din hund er minimum på ren lavendel.


Instruktør: Julie Kræmmer

Din instruktør er selv aktiv Nose Work-udøver på konkurrence-niveau. 

Kontakt ved spørgsmål om holdet: julie@powerdog.dk

J&G


Husk, at du ved tilmelding bliver bedt om at acceptere de generelle vilkår.








shutterstock_1805479471