Temaaften for Nose Work hundeførere: Hvordan foregår en Klasse 1 konkurrence?

Instruktør: Julie Kræmmer

Er du ny eller godt i gang med din Nose Work-træning og leger du med tanken om at gå til konkurrence, men ved egentlig ikke helt, hvad du skal være forberedt på, og hvordan det i det hele taget foregår? Så får du mulighed her for se hvordan et konkurrence-setup kan være, og at stille alle dine spørgsmål. Fx:

Hvad sker der hvis min hund tisser på banen? Mon jeg egentlig er god nok til at tilmelde mig min første konkurrence? Hvad er en resultatbog?

Denne temaaften er for dig som hundefører og er uden hund. Vi gennemgår og snakker om alt det praktiske, der foregår til en konkurrence og alt det der sker før og bagefter.

Jeg sætter baner op til de 4 forskellige momenter for Klasse 1, ligesom de ville være til en konkurrence. Vi gennemgår alle banerne og snakker om, hvordan en banegennemgang foregår til en konkurrence, hvad der bliver sagt, hvad man selv kan spørge om, ventepladser inden man skal på banen, og hvad tidstageren og dommeren foretager sig under søget. Vi snakker om tips og tricks generelt, såsom linehåndtering, gode opstarter og afslutninger på søget.

Vi snakker også om de vigtigste konkurrenceregler, hvordan pointsystemet er sammensat og hvad der kan give fejl.

Du skal regne med at være på benene hele aftenen, da vi går rundt og snakker og peger og demonstrerer. Du må meget gerne medbringe en handy notesbog og tage noter undervejs.

Der vil være masser af tid til jeres spørgsmål og alle spørgsmål er tilladt.


Det praktiske:

Tid og sted: Tirsdag den 17. august kl. 18.30 - ca. 20.30 på Landbrugsskolen, Ledreborg Alle 50, 4000 Roskilde 

Denne temaaften er uden hund.


Instruktør: Julie Kræmmer

Kontakt ved spørgsmål: julie@powerdog.dk

J&G


Husk, at du ved tilmelding bliver bedt om at acceptere de generelle vilkår.





Gaia fund