Den reaktive hund

Adfærdsholdet for reaktive hunde, samt hunde der bliver overstadige ved synet af andre hunde

Kender du det, du er ude og gå en tur med din hund, og så snart at du ser en anden hund, bliver du anspændt. Du ved, at din hund, med stor sandsynlighed, vil reagere når den ser den anden hund. Det kan være at den bliver bange, måske reagerer den ved at springe frem i snoren, viser tænder, gør måske laver den endda luftbid mod den anden hund. Det kan også være, at din hund bliver så glad når den ser andre hunde, at den slet ikke kan styre sig selv. Lige meget hvilken situation af disse du kender til, så er dette holdet for dig.

På dette hold, arbejder vi med at gøre din hund tryg i situationer, hvor den ser andre hunde. Jeg giver dig redskaberne til at styrke dig og din hund, så når I møder andre hunde, vil din hund opleve en anden følelse end den gør pt.
Hundene på holdet vil ikke få lov til at komme så tæt på hinanden, da der vil komme en dårlig reaktion, da det er vigtigt at hundene ved at det er et sikkert setup, hvor de kan stole på, at deres grænser ikke bliver overskredet.

Vi kommer til at have to hunde ude af bilerne ad gangen, og træner med hjælp fra hinanden. Jeg vil, naturligvis, hele tiden være tilstede, og sørge for at hundene lærer, at man kan se andre hunde, uden at reagere negativt.
Det er derfor vigtigt, at din hund kan være i bilen, når den ikke er ude til træning.

Når man ankommer til træningspladsen, skal hunden være luftet, da det ikke vil være muligt at tage hundene ud af bilen, med mindre at jeg har givet lov. Dette er igen for at sørge for, at ingen hunde får en dårlig oplevelse.

Det praktiske

På holdet er I kun fire deltagere, og du vil modtage 7 timers undervisning. Den første gang starter vi med teori uden hund, og derefter vil der være praktisk træning med hund. De andre gange vil der kun være praktisk træning med hund.
Du vil få adgang til en medlemsside, kun for jeres hold, hvor du vil finde videoer med øvelser, der vil styrke din hunds selvtillid.

Der er træning på følgende datoer:
16. september kl. 10-13
7. oktober kl. 11.30-13.30
4. november kl. 12.45-14.45

Vi træner på min store indhegnede træningsplads i Vigersted, som lægger mellem Osted og Ringsted - ca. 25 min fra Roskilde.

Det er muligt, at tilmelde nu, men betaling er første d. 1 august. Her kan du vælge om du vil betale hel beløbet, eller dele det op i mindre bider. Dette vælger du ude i siden.

Holdet bliver oprettet ved min. 3 deltagere.

Din underviser er Stine Lerche-Vestergaard, og jeg er uddannet dyrepasser med speciale i Zoo og træning. Derudover er jeg uddannet hundetræner og adfærdsbehandler fra Hund og Træning. Jeg har stor erfaring med hunde, der reagerer på andre hunde, og har selv haft en hund, der havde svært ved andre hanhunde.
Jeg forstår, at der ofte er mange følelser fra ejers side, når man har en hund der reagerer på andre hunde, og jeg vil hjælpe dig til at du og din hund kan få nogle roligere gåture sammen.
Jeg lover ingen magiske løsninger, men giver konkrete arbejdsredskaber, som I kan bruge i jeres hverdag.

20200819-AE1I4739-2

shutterstock_637522786(1)
Priser