Hvalpehold Roskilde - mandag start 4/11-19.

Instruktør: Pernille Frejvald

Hvalpehold fra 8 uger – 5 måneder

Hvalpetiden er både sjov, skøn og udfordrende … men det er mere end blot den søde hvalpetid. Det er den vigtigste periode i hundens liv, hvor den lærer sig nogle grundlæggende erfaringer om livet. Det er derfor NU, det grundlæggende fundament for en tryg og hund bliver skabt.

På hvalpeholdet arbejder vi med at give din hund et solidt fundament for dens tilgang til livet, en god relation og et godt samarbejde mellem dig og din hund - og på den måde give jer nogle solide grundsten for jeres videre liv og træning sammen.

Vi arbejder med Kontakt, Leg, Initiativ og Kontrol, hvor hvalpen både lærer nye øvelser, samt at det er sjovt at lære sammen med dig.

På kurset har vi særligt fokus på:

  • Kontakt som den vigtigste forudsætning for al samarbejde
  • Socialisering og forståelse af hundens signaler
  • Dagligdags kompetencer og håndtering i hverdagen
  • Motiverende leg mellem hund og fører
  • Initiativøvelser, der giver selvtillid
  • Indkald, der rykker
  • Selvkontrol og ro
  • Små sjove basisøvelser

På holdet vil der hver gang være tid til at drøfte enkelte temaer i plenum, mens vi træner ”hvalp i ro”.

Under kontrollerede former og i mindre grupper vil der være tid til en kort hvalpeleg, hvor vi sammen er nysgerrige og opmærksomme på hvalpenes indbyrdes sprog, så vi støtter dem i at udvikle sig på en god måde. Hvalpeleg er naturligvis altid frivilligt og altid i overensstemmelse med både ejer og hundens behov.

Det praktiske:

Træning mandage kl. 17.30 - 18.30. Følgende datoer: 04/11 - 11/11 - 18/11 - 25/11 - 02/12 - 09/12

Træningen foregår på adressen: Ledreborg allé 50, 4000 Roskilde - indendørs i opvarmet lokale.

Instruktør: Pernille Frejvald

DSC_0103.jpg
Priser