Detaljesøg

Detaljesøg er oftest sværest for de hunde, som er hurtige og godt kan lide at lave et grovsøg. Vi ønsker aldrig at ændre hundens naturlige søgemønster, men det er ret vigtigt, at især den grovsøgende hund lærer at finsøge og lave detaljesøg. Det er altså en kompetence, som vi ønsker at give den, så den lærer at det kan betale sig at finsøge.

Mange tror, at de hurtige og grovsøgende hunde aldrig lærer denne kompetence, men hos PowerDog ved vi, at det ikke er sandt. Vi ved også, at hvis vi tekniktræner den grovtsøgende hund til at fintsøge ved at opstille søgeområder, der giver anledning til det - og har vores kriterier i orden - så lærer den teknikken. Og implementerer den på fineste vis i sit ellers hurtige søg. 

Kurset her er også for den hund som ikke nødvendigvis er struktureret og som kan synes at sjuske i sine søgeområder og måske endda markere kilden længere væk fra end hvor den er placeret. Denne type hund har også brug for at lære teknikken med detaljesøg at kende. 

Når din hund mestrer finsøget, så giver vi input til hvordan du øger sværhedsgraden ved at implementere forstyrrelser. 

Kurset indeholder 4 videoer med forklarende tekst til. Alle videoer demonstreres med forskellige typer af hunde og ekvipager, så der er noget for enhver hundetype. 

 

shutterstock_104156891