Færtvandring i SearchHouse

Instruktør: Stine Lerche-Vestergaard & Tina Hougaard

Vi afholder en hel kursusaften med temaet færtvandring i SearchHouse. 

Der er fuld fokus på, hvorfor fært vandrer, hvordan den vandrer, og hvorfor det kan være svært for os som hundeførere at gennemskue hvad der sker i et søg, hvor færten er et andet sted end dér, hvor vi troede.

Vi giver jer visuelt indblik i, hvordan de forskellige dufte vi benytter i Nose Work vandrer, hvordan de hver især bevæger sig og hvordan deres færtbillede ser ud for vores hunde og deres næser. 

Kurset er for alle der vil vide mere om færtvandring i Nose Work. 

Der vil være konkrete øvelser, hvor I i samarbejde med instruktørerne hjælpes ad med at beskrive, hvad der sker i søgeområderne og hvorfor. 

Vi skyder aftenen i gang med at demonstrere, hvordan fært bevæger sig og derefter inddeles I i 2 hold a 4 kursister, og roterer mellem Stine og Tina. På denne måde sikrer vi, at I får det bedste fra begge instruktører. 

Der bliver masser af praktisk træning med egen hund i søgeområderne.

Forudsætning for at kunne deltage
Din hund kan søge på ren lavendel, og opholde sig i bilen, mens de andre hunde søger.
Niveau
Din hund skal minimum være på kl. 1 niveau, men vi tilpasser kurset efter de tilmeldte hunde.

Det praktiske
Adresse: Skamstrupvej 13, 4440 Mørkøv
Dato: 29 juni kl. 18.00 - 21.00

  • Stedet er ikke opvarmet. Så sørg for at have varmt tøj med, og eventuelt dækken til din hund.
  • Der er parkering foran bygningen. 

 

Grundet COVID19 er der færre antal kursister på den her temadag end sædvanligt - dog til samme pris. 

DSC_0726(2).jpg